GLOBAL SUPPLIER OF PROFESSIONALS FOR THE WIND POWER INDUSTRY

Teamleder, Site Management

Kan du se dig selv i rollen som teamleder for vores installations-supervisorer i Vento Energy Support?

Vi søger med tiltrædelse snarest muligt en engageret og struktureret person, som trives i en spændende og travl hverdag med en blanding af rutineprægede og ad-hoc opgaver på kontoret i Ringkøbing. Vento Energy Supports supervisorafdeling arbejder primært med ledelses-, support- og dokumentationsopgaver på vindmølleprojekter.

Du kan arbejde selvstændigt men er samtidig en teamplayer, der træder til, hvor der er brug for dig. Du er positiv i din tilgang til andre mennesker og er god til at samarbejde. Du trives i et humørfyldt og uformelt arbejdsmiljø.

Arbejdsopgaverne er primært:

  • Daglig support og ledelse af supervisorer på distance
  • Daglig kundekontakt 
  • Planlægning og allokering af ressourcer på igangværende og fremtidige projekter
  • Ansættelse og afskedigelse af supervisorer
  • Kontrol og godkendelse af arbejdstimer m.m.
  • Klargøring til fakturering
  • Backup i forbindelse med booking af rejser, hoteller o. lign.
  • Diverse forefaldende opgaver

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring som daglig leder, gerne med distanceledelse
  • Du er erfaren bruger af Microsoft Office-pakken, herunder Outlook, Word, Excel og PowerPoint
  • Du har gode sprogfærdigheder indenfor dansk og engelsk
  • Du kan holde mange bolde i luften uden at tabe overblikket eller humøret
  • Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst med ufravigelig fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Du er ansvarsbevidst, initiativrig og proaktiv
  • Du har erfaring fra en lignede stilling - gerne fra en projektorienteret organisation

Vi tilbyder:

En dynamisk og travl hverdag, præget af en positiv, uformel omgangstone. Kulturen i virksomheden er præget af et stort engagement, teamwork og en gensidig respekt og ansvarlighed. Der er mulighed for personlig og professionel udvikling alt efter ønske. Du vil få stor indflydelse på den fremtidige udvikling af afdelingen, som er i stor vækst. Der skal forventes begrænset rejseaktivitet i stillingen, da der vil forekomme kortere rejser til sites og/eller kundebesøg.

Arbejdstid: Fuldtidsstilling, 37 timer

Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaringer til dette job, så send din ansøgning og dit CV mærket ”Teamleder, Supervision” til job@ven-to.com.

Ansættelsestidspunkt:

Snarest muligt.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ønsker du at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Operations Manager Brian Dragsdal på mobil: +45 2962 5273.

Lidt om Ven-to Energy Support:

Vento Energy Support er en global leverandør til vindmølleindustrien både onshore og offshore. Vi er specialiseret i at supportere vindmølleproducenter, energiselskaber, projektudviklere, ejere og operatører med dygtige og certificerede vindmølleteknikere. Virksomheden har 180 medarbejdere fordelt på kontoret i Ringkøbing, et kontor i Tyskland, Frankrig, Østrig og derudover forskellige vindmølle-sites verden over.

Vento Energy Support er specialiseret indenfor Installation og Service af vindmøller.

Vil du vide mere omkring firmaet refereres til vores hjemmeside: http://www.ven-to.com